Referat fra Stiftende Generalforsamling for Digelaget Gniben - Sjællands Odde
Forsamlingshuset i Havnebyen 4583 Sjællands Odde, Søndag d. 27. april 2014 klokken 12.00
– 14.00
Velkomst
Formand Ivar Green-Paulsen bød velkommen til de 50 fremmødte, de 6 bestyrelsesmedlemmer og advokat, som bestyrelsen havde indkaldt til sikring af,
at generalforsamlingen kunne afholdes retmæssigt.
Ivar orienterede om, at den siddende bestyrelse er oprindelige medlemmer fra Kystgruppens bestyrelse iht. reglerne fra Odsherred Kommune skulle Kystgruppens bestyrelse, ved starten af digets opførelse,
overgå til en midlertidig Digelagsbestyrelse frem til denne stiftende generalforsamling, som er i dag.
Ivar præsenterede Digelagsbestyrelsens målsætninger
- At skabe et godt Samarbejde mellem grundejerforeningerne
til opnåelse af fælles mål.
- At opnå beskyttelse af sommer- og helårshuse mod kommende oversvømmelser.
- At fremtidssikre sommer- og helårshuse mod kommende oversvømmelser.
- At opnå
myndighedstilladelser til erosionsbeskyttelse af vor kyststrækning.
- At tilpasse diget bedst muligt til de landskabelige omgivelser og lokale dyreliv.
- At opnå bedst mulige udsigtsforhold over diget fra de enkelte parceller.
- At opnå god balance i digets udseende, holdbarhed, drift og økonomi, såvel anlæg som drift.
- At opnå en god adgang til stranden af de eksisterende veje for gående og både på trailere
- At
opnå betalingsmodeller for hhv. kontant og over 25 år, med opkrævning via ejendomsskatten
- At opnå godt og tæt samarbejde med myndigheder, så projektet kan opnå fuld myndighedsgodkendelse.
Digelagsbestyrelsen
opfatter at disse mål er nået.
Ivar fortalte at Bestyrelsen rigtig godt kunne tænke sig, at entreprenørerne var helt færdige med mangelafhjælpning og at gensåning af græs på diget var sket og at
diget var grønt og nyslået.
– men det skal nok komme.
Valg af dirigent
Adv. Johan Weihe, Bech-Brunnblev valgt.
JW oplyste at der var indkaldt med 3 ugers varsel, og indkaldelsen var også opslået
på Digelagets hjemmeside i 4 uger. http://www.digelaget-gniben.dk
Dirigenten spurgte om der var nogen indsigelser, hvilket der ikke var og dirigenten oplyste herefter at generalforsamlingen var lovligt
indkaldt.
2. Valg af referent
Bestyrelsesmedlem Nils Pinholt, blev valgt
3. Valg af stemmeudvalg
Finn Kensing, og Niels Bülow blev valgt.
Finn Kensing, repræsentant for de 6 medlemmer
mellem Sejer Strande GF og Søgården GF.
Niels Bülow er formand i Hyldebo GF
4. Bestyrelsens beretning
Der er afleveringsforretning på onsdag
Der er focus på græsset, som mangler
at omsås og komme i vækst
Forhistorie:
Der har siden 1976 været forsøg på etablering af en beskyttelse mod oversvømmelse og kysterosion.
I 1987 søgte grundejerforeningen Sejer Strande om at
etablere et skeldige mellem grundejerforeningerne Sejer Strande og Søgården, som efterfølgende blev godkendt i amtet, men stoppet idet en enkelt grundejer i grundejerforeningen Sejer Strande ikke accepterede diget på sin grund.
Siden har adskillige oversvømmelser plaget området, for både Sejer Strande og Søgården. I 9 ud af 10 tilfælde er vandet trængt ind ved det lavest beliggende område i Søgården ved Engvibevej
og løbet bag om ind i de lavere liggende områder og oversvømmet huse i Sejer Strande og Søgården.
I 2007 besluttede generalforsamlingen i Sejer Strande, at forsøge etableringen af en oversvømmelsesbeskyttelse
med genoptagelse af skeldige tanken. Ingeniørfirmaet Carl Bro udfærdigede projektet og opmålte området. Grundejerne imellem de 2 grundejerforeninger på Ørnevej tilsluttede sig ønsket om deltagelse i digeprojektet.
Henvendelser til kommunen og kystdirektoratet samt en henvendelse fra medlemmer fra grundejerforeningen Søgården betød, at Sejer Strande på sin generalforsamling i 2008 besluttede, at søge større udbredelse og en
mere sikker beskyttelse mod oversvømmelse, ved at etablere et egentlig dige mod havet med deltagelse også af grundejerforeningen Søgården.
Grundejerforeningen Søgården lod i 2008 COWI udarbejde et forslag til et
kystnært dige, og et egentligt samarbejde mellem de 2 grundejerforeninger blev etableret. Det stod i 2009 klart, at der ikke kunne opnås fuldstændig enighed om igangsætning af etablering af et dige, idet blot en grundejer kunne stemme
projektet ned. Kommunen blev herefter kontaktet, med anmodning om at starte en kapitel 1 sag i kystdirektoratet.
Kystdirektoratet behandlede sagen og erkendte behovet for oversvømmelsesbeskyttelse, men der opstår uoverensstemmelse om placeringen
af kystdiget, idet nogle bestyrelsesmedlemmer i Søgårdens Grundejerforening ønsker et kystnært dige, men Kystdirektoratet og Odsherred Kommune vil kun acceptere et oversvømmelsesdige som skulle tilbagerykkes fra kysten.
I 2010 meddeler kommunen velvilligt, at de vil give kommunalgaranti til opførelse af et dige, og at man vil lægge penge ud til rådgivning. Der tegnes i foråret 2011 kontrakt med rådgivningsfirmaet M.S. Rosbæk om
rådgivning og udarbejdelse af projekt for opførelsen af et dige.
På baggrund af rapporten udfærdiges et projekt som der indkaldes til borgermøde om.
Projektet vinder ikke tilslutning hos mange af de indkaldte,
hovedsagelig på grund af hvem der skulle betale for diget, og en ny betalingsgrænse indføres, i forhold til grundenes beliggenhed og risiko for oversvømmelse samt bølgehøjder og indregnet et 50 års scenarie, efter
flere møder og samtaler med Kystdirektoratet i foråret 2012. Kommunen godkender projektet, og efter et nyt borgermøde, indkommer der 2 klager, som har opsættende virkning for projektet.
Klagerne til hhv. transportministeriet
og natur og miljøklagenævnet udsætter projektet til februar 2012, hvor klagerne afvises i såvel transportministeriet og i natur og miljøklagenævnet.
Projektforslaget færdiggøres til udbud, men det siddende
kystudvalg kan ikke tegne digeforeningen, hvorfor kommunen foreslår, at der nedsættes en digebestyrelse / digelagsbestyrelse.
Digelagsbestyrelsen skulle oprettes som en juridisk enhed for at kunne tage beslutninger, optage lån etc.
Digelaget blev oprettet af Odsherred Byråd den 25/6 2013, og den tidligere kystgruppen indsættes i digelagets bestyrelse med følgende personer:
Fra Grundejerforeningen Søgården:
Conny Nøhr
Korsholm, Carsten Borchorst og Peter Tinning. Suppleant Birgitte Andersen
Fra Grundejerforeningen Sejer Strande:
Ivar Green-Paulsen (Formand) og Nils Pinholt. Suppleant Peter Fjeldbye.
Kommunen besluttede samtidig, at gennemføre
en åstedsforretning på strandgrundene for senere at gennemføre en ekspropriation, med baggrund i at nogle af grundejerne i første række (Ørnevej og Duevej) ønskede erstatning for digets placering på deres
grunde. Åstedsforretningen blev afholdt den 27. juni 2013, hvor strandgrundene blev tilbudt en erstatning på 0 kr.
Byrådet besluttede ekspropriation på byrådsmødet den 27. august 2013, med en måneds klagetid.
På byrådets møde den 24. september 2013 blev der givet lånetilsagn til digelaget, så lån kunne optages. Kommunen tilbød samtidig, at opkræve vedligeholdelsesbidraget sammen med ejendomsskatten.
Forinden
havde entreprenørydelsen og lånet været udbudt og givet til den med det mest favorable tilbud.
Medio august viste kommunekredit sig at være billigst med et 25 årigt lån og Nordea blev valgt som bankforbindelse. Revisorhuset
i Holbæk blev valgt som revisor.
C Holbøll og Sønner A/S viste sig at være billigst på entreprenørydelsen med et tilbud på 6.198.165, hertil skal lægges rådgiverydelsen på ca. 700.000 diverse
advokatomkostninger, garantiprovision til kommunen m.v.. Estimeret opførelsessum ca. 7 mio. kr.
På bestyrelsesmødet den 8. september var der enighed om, at gå i gang så hurtigt som muligt for at få diget gennemført
i indeværende år. Klagefristen den 27. september var dog kritisk i dette tilfælde, idet en klage kunne udsætte projektet på ubestemt tid.
Der indkom en klage på en af de sidste dage før klagen udløb,
hvilket havde opsættende virkning idet klagen skulle behandles i Trafikministeriet. Klagen blev trukket tilbage med virkning fra den 8/10 2013.
Lånet blev optaget den 2. oktober og den 11. oktober blev der tegnet en entrepriseforsikring
på opførelsen af diget. Samme dag meddelte Conny Nøhr Korsholm, at hun efter 5 års arbejde i digelaget trak sig fra bestyrelsen, 1. Suppleant Birgitte Andersen trådte ind i stedet.
Den 11. oktober blev dige opførelsen
startet, med håb om færdiggørelse inden julen 2013.
På bestyrelsesmødet den 23/10 gennemgik vi status på projektet der var godt i gang, dog havde der været indsigelser fra en enkelt grundejer i den nordlige
del af diget. Indsigelsen kom dog ikke til en egentlig klage.
Man valgte at starte diget syd for de fire nordlige grunde, dvs. syd for Gåsegangen og gå mod syd, væsentligt fordi byggetakten beroede på at man ”trak”
digets tilblivelse efter sig, og der skulle være tid til at etablere en spuns ved overkørslen på Engvibevej, idet der på grund af den sene opstart var leveringstid på mange måneder på stålspuns.
De første
byggemødereferater blev gennemgået. Proceduren for kontant betaling og betaling for vedligehold blev gennemgået og besluttet. Der blev afsendt en ansøgning til kommunen om et tilskud til diget. Denne ansøgning er efterfølgende
ikke imødekommet af kommunen.
Den 9/11 blev samtlige medlemmer af digelaget orienteret om stadet for byggeriet og mulighederne for betaling.
Den 14/11 afsendte Odsherred Kommune brev til taksationskommissionen idet 8 kystgrundejere enten
ikke havde svaret, eller var uenige i enten ekspropriationen eller den tilbudte erstatning. De øvrige kystgrundejere havde med stor tilslutning accepteret ekspropriationen og erstatningen på 0 kr. Bestyrelsen havde entreret med advokatfirmaet
Bech Bruun om et oplæg til taksationskommissionens behandling af sagen.
Den 25/11 afsendtes spørgsmål om bindende svar fra skat vedr. muligheden for at den enkelte kunne fratrække renterne fra lånet gennem digelaget revisor.
Spørgsmålet afvistes af skat, men skal behandles i skatterådet.
Medio/Ultimo november var der megen regn, vand og pløre i området, som sinkede projektet i ca. 5 dage.
På byggemødet den 25. november
fastlagdes en slutdato for byggeriet til omkring primo januar 2014.
Den 6. december om morgenen, blev vi udsat for århundredes storm med katastrofale følger for mange grundejere, Det forventes, at udbedring af skaderne langt overstiger
opførelsessummen for diget. Beredskabsstyrelsen og entreprenøren blev tilkaldt, og der blev arbejdet hårdt for at begrænse skaderne, bl.a. blev der gravet afløb til havet, opsat ekstra pumpekapacitet, genetableret strømforsyning
m.v.
Der blev lagt ekstra køreplader idet området igen fremstod meget vådt.
Den 16/12 blev der afholdt byggemøde hvor skaderne blev besigtiget.
Mod nord var forstranden væk helt ind til digefoden, og 4 steder
langs kysten var der store lommer med bort skyllet ral, et element som skal kunne trække energien ud af opskyldende bølger.
Rådgiveren mener, at stensætningen der er etableret af en lille kreds af grundejere i 1. Rækker
nord for diget, har haft væsentlig indflydelse på erosionen af kystengen og vort dige i nord. Erosionen har fjernet halvdelen af det netop etablerede dige i nord. Entrepriseforsikringen blev gennemgået med forsikringsselskabet i skrivende
stund er sagen ikke afgjort.
Det er aftalt, at der tilføres betydelig mængder ler til sikring af diget mod nord.
Kystdirektoratet er som myndighed, anmodet om en vurdering af påvirkningen af diget fra den nordlige stensætning,
og af en mulig løsning for området helt fra Hyldebo Strandvej til enden af Duevej. Sagen er omfattende og den etablerede stensætning nord for diget er nu til behandling i statsforvaltningen.
Den 8 januar afholdtes igen bestyrelsesmøde,
med beslutning om udbedring af skaderne fra stormen, evt betaling fra TDC og SEAS, idet flere el skabe havde været i brand. På mødet indgik punkter som mulighederne for erstatning, den kontante betaling pr 31/12, færdiggørelsen
af diget evt. tilslutning til drænet erosionsbeskyttelse og kommunens opkrævning af betaling.
Den 14. januar 2014 blev digearbejdet genoptaget og den 4. februar blev diget lukket med sidste læs ler, ud for Ørnevej.
Diget
mod nord blev færdiggjort i uge 8 og i uge 9 afsluttede entreprenøren sit arbejde.
Bestyrelsesmødet den 12/3 omhandlede indkaldelse til generalforsamling, økonomi stemmeprocedurer, vedligeholdelse og skiltning, hvor specielt
færdsel på diget blev drøftet
Taksationskommissionen indkaldte til møde om evt. erstatning den 28 marts 2014.
Efter gennemgangen på stedet var der møde i forsamlingshuset. Bestyrelsen havde indkaldt advokat
som rådgiver for digelaget. Dommeren udsatte drøftelserne til fredag 25 april, så de klagende kunne få mulighed for at drøfte hvorvidt de ønskede advokathjælp. De berørte grundejere blev tilbudt gratis advokat
bistand hvis de ønskede at gå sammen om at indgive synspunkter, som kunne indgå i Taksationskommissionen
I april blev bestyrelsen af kommunen og rådgiveren gjort opmærksomme på den læside erosion en stensætning
nord for diget havde påført diget, og rådgiveren anbefalede at bestyrelsen straks tog kontakt til kystdirektoratet for at få belyst den mest hensigtsmæssige erosion beskyttelse af diget, mod fremtidige storme.
Rådgiveren
anførte samtidig, at stensætningen nord for diget havde haft alvorlig indflydelse på skaderne på diget og strandengen, og en fremtidig løsning skal findes i samarbejde.
Det viste sig, at en godkendelse af den nordlige
stensætning var under behandling i Naturklagenævnet, og bestyrelsen var nødt til, at indsende en klage, idet fremtidig påvirkning af diget efter rådgiverens mening var uundgåelig.
Klagen er af Naturstyrelsen videresendt
til behandling i Natur Miljøklagenævnet.
Den 29. april er der gennemgang af digets tekniske opbygning. Heri indgår firbensbankettens udførelse, som ikke er godkendt af kommunen.
Der planlægges afleveringsforretning
ultimo maj, og en indvielse af diget i forbindelse med generalforsamlingen i Søgården den 1. juni.
Der er endnu ikke et færdigt regnskab for opførelsen, men de foreløbige udgifter, og et estimat over hvad der mangler
bliver gennemgået under punktet regnskab.
Bestyrelsen ønsker alle held og lykke med den nye oversvømmelsesbeskyttelse.
………………….
Spørgsmål og svar runden:
Martin Holgaard, Duevej 17: Ønskede oplyst om ralfodring
Svar: Ivar oplyste der er udlagt for ca. kr. 500.000 Ral
Endvidere spurgte Martin om der var tilbagehold af betaling til entreprenør
Svar: Ivar oplyste kr.
500.000
om budget for kommende ralfodring
Svar: Ivar oplyste at der opkræves kr. 150.000 pr år, via ejendomsskatten
Niels Bülow, formand for Hyldebo grundejerforening:
Tror ikke på et fælles erosionsprojekt
for kysten fra spidsen til færgehavnen. Udgangspunkterne og interesserne er for forskellige.
Conny Duevej 17, bestyrelsesmedlem til og med udsendelse af udbudsmaterialet
Den rådgivende ingeniør burde have advaret omkring erosionsrisiko
pga. stensætningen ud for grundene nord for diget.
Er han forsikret herfor?
Er Kr. 300.000 – 400.000 tilstrækkeligt?
Hvad gør bestyrelsen for at sikre, at græsset kommer til at gro?
Hvad gør bestyrelsen
for at sikre, at der stampes hvor der trænger?
Svar: Spørgsmålet tages med til mangelgennemgangen med rådgiver og entreprenør.
Bülowsvej 25:
Hvordan checkes lermængder, med vejesedler?
Svar:
ved veje sedler samt tværsnits og dybdemålinger på stedet
Duevej ??
Hvorfor er der muld i den sydlige ende af diget? Og ikke her ved Duevej?
Svar: Diget var 10 cm for lavt. Der er højde reguleret med 10 cm muld
og besået med græs.
Martin, Duevej 19:
Foreslår at diget ikke modtages før diget er jævnt, brokker er fjernet og græsset er grønt.
Svar: Spørgsmålet tages med til mangelgennemgangen
med rådgiver og entreprenør.
Duevej 3:
Der er maskinspor i terrænet foran diget, ved Duevej 3, efter entreprenørmaskiner, fjernes de?
Svar - Spørgsmålet tages med til mangelgennemgangen med rådgiver
og entreprenør.
Er der styr på om diget er for højt?
Svar: Der er foretaget kontrolmålinger af landinspektør. Hele diget overholder tolerancerne på +/- 10 cm.
Diget er generelt indenfor +/- 5 cm.
Niels Bülow,
Ral dækker firbensbanket og firbensbanket burde ligge på den anden side af diget så firbenene får mere sol.
Ivar – Der foreligger en større biolog rapport herom, som myndighederne har pålagt
rådgiveren at anvende.
Duevej 47
Ud for de nordlige 4 grunde har stormen Bodil udhulet kysten.
Der er dannet søer med mudder til fare for børn. Hvad gøres der ved det?
Svar: Skaderne er en følge
af stormen Bodil, og anses af digelaget som resultatet af en naturkatastrofe. Grundene er private og ligger udenfor digeprojektet og de sikkerhedsmæssige interesser for sikring af diget. Inden stormen var der ingen bramme med ral langs kysten.
Efter
anvisning fra projektets rådgiver er rallen udlagt i slutningen af digebyggeriet for at beskytte diget mod bølgernes slid på forstranden. Vor rådgiver oplyser samtidigt at der ikke er teknisk eller sikkerhedsmæssigt behov for
opfyldning af hullerne.
Hvis de private grundejere ønsker at opfylde hullerne skal Kystdirektoratet give sin tilladelse.
Digelaget har valgt at afvente Kystdirektoratets tilbagemelding på digelagets forespørgelse vedr.
læsideerosion fra den nordlige stensætning.
Duevej 21
Hvorfor er der pinde på diget.
Svar: Det er Landinspektør og geoteknikker kontrol af lermængder ved dybdemålinger på stedet.
Net stikker
op af firbensbanket
Svar - Spørgsmålet tages med til mangelgennemgangen med rådgiver og entreprenør.
Bülowsvej 51
Der er dybe huller i rallen langs strandengen, delvis fyldt med grene, som kan være til
fare for børn.
Svar - Spørgsmålet tages med til mangelgennemgangen med rådgiver og entreprenør.
Finn Erik, Bülowsvej
Finn Erik takkede Ivar og den øvrige bestyrelse for det kæmpe frivillige
arbejde, der har lagt i mere 5 års arbejde, og glæde sig over at projektet var lykkedes på tværs af grundejerforeninger og de mange sejtræk med grundejere, myndigheder, rådgivere, entreprenør og glæde sig meget
over at der nu var etableret et oversvømmelsesdige, så alle kan føle sig trygge for fremtiden.
Finn Erik takkede for de klare svar, og fandt at der er taget godt hånd om helle processen, og at svarene var betryggende samt at
han var vældig tilfreds med digets form og dets indpasning i naturen.
Indlægget udløste stort bifald.
Bestyrelsens beretning blevet taget til efterretning.
5. Forelæggelse af foreløbigt regnskab
Regnskabet er foreløbigt, da arbejdet ikke er færdigt.
Se Bilag 1
Niels Bülow
Der er tidligere oplyst 7.2 mio. med variation på +/-
Ivar oplyste at regnskabsresultatet ser ud til at ligge på
ca. 7.4 mio., og at endeligt regnskab ikke kan
Færdiggøres, idet der resterer økonomi vedr. mangelgennemgang og mangelafhjælpning, samt svar fra og
afklaring med forsikringsselskab om stormskader på diget
under opførelsen.
Da det endelige regnskab ikke kan fremlægges på nærværende generalforsamling, hvorfor der indkaldes til ekstra ordinær generalforsamling 1. juni 2014 kl. 13.
Indvielse afholdes umiddelbart
her efter. Der udsendes indkaldelser hertil.
Regnskabet godkendtes.
6. Forelæggelse af budget for 2014 og 2015:
Der opkræves i alt 200.000 kr. vedligehold af ral,
græsslåning og eftersyn af diget for 2014, ligeledes for 2015.
Beløbet svarer til mellem 933 og 1359 pr. parcel, afhængig af grundenes kotehøjde.
Beløbet er tidligere fastlagt af Odsherred kommune og opkræves
via ejendomsskatten.
De 150.000 anvendes til ralfodring efter behov og retningsliner der aftales med Odsherred Kommune som er
myndighed herfor.
Bestyrelsen foreslås honoreret for udgifter som tlf. og
kørsel, kr. 2.000 til Formand og kr. 1.000 til øvrige
bestyrelsesmedlemmer. Forslaget blev vedtaget.
Årsregnskabet indsendes til kommunens godkendelse inden 1. februar, og indsendes til kommunen inden 1. april.
Bestyrelsen havde regnet med, at det første års regnskab kunne udgøre 18 måneder, men forsinkelserne betød,
at årsregnskabet blev afsluttet ultimo året 2013, med meget få poster.
Lån
kr. 6.000.000
Kommunal lånegaranti kr. 7.000.000
Sikkerhed tilbagehold kr. 500.000
Ekstra arbejder /uforudseelige udgifter
Se Bilag 2
7. Valg af 5 medlemmer
til bestyrelsen
Den siddende bestyrelse var oprindeligt medlemmer i Kystgruppens bestyrelse.
Ved starten af digets opførelse skulle Kystgruppens bestyrelse, iht. reglerne fra Odsherred Kommune, overgå til
en midlertidig
Digelagsbestyrelse frem til denne stiftende generalforsamling, hvor der skal vælges
digelagsbestyrelse. Valgperiodelængdens længde foretages første gang ved lodtrækning (3, 3, 2, 2, 1 år) og
bestyrelsesposterne
fordeles.
Birgitte Andersen, formand i Grundejerforeningen Søgården ønskede at udtræde af bestyrelsen.
- Ivar Green-Paulsen - Sejer Strande
villig til genvalg Valgt – 2 år ved lodtrækning
- Nils Pinholt
- Sejer Strande villig til genvalg Valgt – 2 år ved lodtrækning
- Carsten Borchorst
- Søgården villig til genvalg Valgt – 3 år ved lodtrækning
- Peter Tinning
- Søgården villig til genvalg Valgt – 1 år ved lodtrækning
- Knud Rasmussen
- Hyldebo villig til genvalg Valgt – 1 år ved lodtrækning
Bestyrelsen
blev genvalgt
8. Valg af 1. og 2. suppleant
- 1. Suppleant
- Max Olsen, Søgården villig til valg Valgt
- 1 år
- 2. Suppleant - Peter Fjeldbye, Sejer Strande villig til valg
Valgt - 1 år
9. Valg af revisor
Bestyrelsen foreslog Revisionshuset i Holbæk, som blev vedtaget
10. Indvielse af diget
Indvielse af diget planlægges til 1. juni 2014 kl. 14
11. Eventuelt
Lone, Ørnevej 23 takkede bestyrelsen for bestyrelsens store arbejde og at oversvømmelsesdiget var realiseret.
Lone var utilfreds med takseringesforretningen, som Lone blandt flere andre grundejerne i 1. Række deltog i, fredag den 28. marts.
Lone fandt det upassende at digelagets bestyrelse havde medtaget en advokat ved takseringsforretningen, og fandt
at digelagets bestyrelse fremstod som modpart til grundejerne i 1. Række.
Ivar svarede at bestyrelsen ikke har nogen tanker om at være modpart, men at bestyrelsen føler et stort ansvar og ønsker at leve op til ansvaret.
Bestyrelsen har i situationer haft brug for at trække på særlige faglige rådgivere for at gøre tingene bedst muligt. Det er sket i flere tilfælde gennem processen og således også ved takseringsforretningen.
Bestyrelsen var meget uforstående for indlægget og erindrede grundejeren om forløbet som fik en særlig behandling da taksationskomiteen, grundejere og bestyrelse, efter besigtigelse på stedet fredag 28. marts, drog til
forsamlingshuset og forsatte mødet til kl. ca. 18.
- I forsamlingshuset tog dommeren emnet taget op.
- At der var advokat som bisidder for bestyrelsen, men at grundejerne ikke havde fået det oplyst og derfor ikke havde advokater som
bisiddere,
- Dommeren svarede at dette forhold ikke skulle komme grundejerne til skade, og tilbød grundejerne gratis advokat bistand gennem kommunen, og at der kunne afsættes en måned hertil med slut frist den 25. april 2014.
-
Grundejerne skulle blot blive enige om de ville tage mod tilbuddet, og meddele dommeren deres svar.
- Mødet blev afbrudt for at de grundejere der havde ønsket erstatning kunne drøfte dette og taktionskomiteen og bestyrelse og advokat
forlod mødet, indtil grundejerne meldte klar til at fortsætte mødet.
- Grundejerne meddelte dommeren at de gerne ville have taktionskomiteens afgørelsen først, hvilket dommeren ikke kunne imødekomme.
- Grundejerne
meddelte herefter dommeren, at de ville overveje tilbuddet og havde forstået tilbuddet og tidsfristen til den 25. april 2014.
Bestyrelsen fik indtryk af at ingen af grundejere i 1. række havde taget mod tilbuddet fra dommeren.
Lone,
Ørnevej 23 Fjerner entreprenøren de ”afskårne rør” der er langt langs vores grund.
Svar - Spørgsmålet tages med til mangelgennemgangen med rådgiver og entreprenør.
Lone, Ørnevej
23 var utilfreds med at der var brugt murbrokker under diget.
Svar: Der er tale om genbrugsmaterialer der er godkendt af Odsherreds miljø afd. Anvendelse af genbrugsmaterialer var en nødvendighed for at stabilisere kørevejen da der
var megen regn og mudder, under digets etablering, Genbrugsmaterialer ligger indbygget under visse dele af digets ydre skråning og ikke under digekerne og digefod.
Spørgsmålet tages med til mangelgennemgangen med rådgiver og entreprenør.
Niels Bülow var utilfreds med vedtægterne, som er udarbejdet af Odsherreds Kommune.
NB har siddet i Kystgruppen i en kortere periode. Ivar tilbød NB selv at kontakte Odsherreds Kommune herom.
NB tog mod tilbuddet.
Duevej 17 fik oplyst at Sankt Hans bålet ud for nr. 17 tages med til mangelgennemgangen med rådgiver og entreprenør.
Ivar takkede for fremmødet
Der deltog 50 grundejere, 6 bestyrelsesmedlemmer
og ordstyreren.